Julehygge hos Jensine
Julehygge hos Jensine
Torsdag d. 3. December 2020
Inspiration, æbleskiver, gløgg og julehygge
Julemusik og inspiration til vinterens garderobe
I denne søde juletid havde vi lyst til at invitere vores søde kunder til julehygge i butikken – for hvem har ikke brug for lidt ekstra hygge i disse COVID-19-tider? Derfor afholdte vi for første gang arrangementet “Julehygge hos Jensine”. Her havde vi sørget for lidt godt til ganen i form af portionsanrettet gløgg og lune æbleskiver, mens der selvfølgelig ikke blev spillet andet end julemusik hele aftenen. De nyeste varer i butikken blev vist frem, og her var der både inspiration at hente til hverdagsgarderoben, men så sandeligt også til årets julekjole – især vores fine kjoler fra Love & Divine, In Front og Prepair var populære.
En lille overraskelse
Til arrangementet havde vi også glædet os til at kunne løfte sløret for, at vi meget snart modtager den første sending varer fra et helt nyt dansk mærke – nemlig LOVE SOPHY. De laver bl.a. laver de lækreste bluser og toppe i et afslappet design og den dejligste kvalitet.
At vi snart kan tilføje LOVE SOPHY til sortimentet er prikken over i’et på et 2020, hvor der er sket en masse nye ting med butikken. I efteråret fik vi endelig malet vores facade, så den nu har en sart grøn farve samtidig med, at vi også ændrede i butikkens indretning og udsmykning for at gøre det endnu mere inspirerende for vores kunder at besøge Jensine. Derudover har vi – foruden LOVE SOPHY – også tilføjet en række andre nye mærker til vores sortiment i løbet af året. Vi har fået Munkholm, som laver de lækreste hudplejeprodukter, sæber og duftlys af danske og økologiske ingredienser, på hylderne, og så har vi også været så heldige at få brugskunst fra danske Hübsch i sortiment. I sensommeren modtog vi også den første sending varer fra det danske tøjmærke Love & Divine, som virkelig har tilført noget nyt og anderledes til butikken.
At vi kunne nå at afholde endnu et arrangement, hvor vi rigtig kunne julehygge om vores kunder, var et dejligt punktum for et år, hvor der er sket rigtig meget. Tusind tak til alle, der deltog. Vi glæder os til at afholde Julehygge hos Jensine igen til næste år og krydser fingrer for, at det til den tid for håbenligt bliver med mulighed for at byde endnu flere af vores kunde inden for, end det var muligt i år.
De bedste julehilsner fra Tina, Indehaver af Jensine.